Den mest markante ting, der skulle tilvænning til, var måden at fylde drivmiddel på og ikke mindst måden at forholde sig til, hvor lang rækkevidde bilen aktuelt har. Det er ikke så ligetil at drage spontant afsted på langtur, hvis ikke batteriet er rimeligt opladet, men efterhånden som der bliver prøvet at køre længere distancer, opbygges der naturligt en reference, ligesom erfaringen med ladepunkter også kommer til at indgå i beregningen af, hvad der er muligt.
Jeg har nu været på tur til Thyborøn et par gange og til Danmarks Flymuseum i Stauning, hvor det viser sig at der på disse ture forbruges mellem 40% og 50% af batteriets kapacitet. Dermed kan der fint køres til Vesterhavet indenfor den daglige opladningsanbefaling på 80%.
Der går lidt sport i at parkere ved siden af en tilsvarende model, når muligheden byder sig. Her er de to special-farver Ultra Red og Stealth Grey side om sideNovember 2024: Tesla er ikke leveringsdygtig i vinterhjul, så jeg måtte finde et alternativ. Der er tydelig forskel i køreoplevelsen med de nye 18″ hjul – de er bestemt mere komfortable på ujævnt underlag end de originale 19″ sommerhjul.